Tilbage Tilbage

"Jorden rundt på 80 dage", 2024

plakat for Klodshans
Friluftsscenen i Skovlunde Bypark:

- fredag den 14. juni 2024, kl. 19.00
- lørdag den 15. juni 2024, kl 11.00 + 14.30
- søndag den 16. juni 2024, kl. 11.00 + 14.30


Billetter kan købes ved indgangen, eller på:
www.skovlundebyteater.dk


Se PR-billeder for forestillingen: Her

Se Forestillingens program: Her

Se presse omtale: Her


Se et lille videoklip fra forestillingen 14. juni: Video her



Om "Jorden rundt på 80 dage" (Verdenspremiere !)

I sommeren 2024 kan du rejse hele jorden rundt med Skovlunde byteater!

De fleste kender bogen "Jorden rundt på 80 dage", som er skrevet af Jules Verne og filmatiseret flere gange. Nu har Skovlunde Byteater så også kastet sig over den spændende historie om den engelske gentleman Phileas Fogg, som sætter sig for at bevise, at man godt kan rejse hele vejen rundt om jorden på mindre end ja, 80 dage.

Sammen med sin nyligt ansatte butler Passepartout rejser han fra London og til lands og til vands tværs over Europa, Asien og Amerika. Undervejs får den kendte duo mange interessante rejsekammerater, bl.a. den indiske fyrstinde Auoda og den snu detektiv Fix, der i virkeligheden gør alt i sin magt, for at Fogg mislykkes i sit forehavende.

Jorden rundt på 80 dage er omdigtet af en af teaterets egne medlemmer og faste manuskriptforfatter, Henriette Bredahl Christensen.
instruktøren er igen i år Troels Mortensen denne gang sammen med Bjarke Bang.

Den helt originale musik til forestillingen er komponeret og fremført af jazzpianisten Mads Heide.

En sommerforestilling varer normalt ca. halvanden time, plus en pause på ca. 20 minutter, hvor man bl.a. kan købe sodavand, kaffe, popcorn og pølser.

Så kom til en hyggelig familieforestilling med Skovlunde Byteater og se om Mr. Fogg og Passepartout når tilbage til London i tide. Vi glæder os til at have dig med på rejsen.


Nogle billeder fra forestillingen 16.6.2024:

Billed animation



Tilbage Tilbage


Opdateret d. 12.06.2024