Tilbage til Nitouche Tilbage

"Til bod for Fædrenes Sjæle", november 1999

I anledning af Skovlundes 750-års fødselsdag opførte Skovlunde Byteater et stort middelalder drama om landsbyen "Scowerlunde" i 1249.

Stykket var skrevet af Gordon Rasmussen og instrueret af Ulla de Frey.

Logo for egnsspillet Læs mere nedenfor og se:

   Plakat
   Sceneskitse
   Uddrag af program

   Medvirkende
   Anmeldelse
   Billeder
Musikken til stykket var skrevet og spillet af Stefan Nielsen, der i 2001 blev "verdensberømt i Danmark" som medlem af Melodi Grand Prix vinderne: "Rollo og King".
Se forestillingen på Youtube:

- Video optagelse (hele forestillingen, 1:40 time)
- Video optagelse (kort version (48 min))


Skovlunde egnsspil 1999.  "Til bod for fædrenes sjæle"

1999 var både middelalder år og Skovlundes 750-års fødselsdag (første gang byens navn nævnes i fundet skriftligt materiale). I forbindelse med 750-års fødselsdagen gennemførtes i 1999 en lang række kulturelle aktiviteter i Skovlunde, en af dem var et nyskrevet egnsspil, som fik premiere på selve fødselsdagen: torsdag den 11. november 1999 i Rosenlundhallen.

Spilletider: 11.-13. november kl. 19.30 + 13. november kl. 15.00. Forsalg af billetter á 60 kr. startede fra 1. november fra bibliotekerne i Ballerup og Skovlunde, samt Unibank og B.B. Foto i Skovlundecentret. I forbindelsese med fødselsdagen oprettede Skovlunde Bibliotek en speciel hjemmeside: www.skovlunde750.dk, hvor vi lagde informationer ind om egnsspillet. Billetter kunne også reserveres på biblioteket via email: 750@skovlunde.dk.

Egnspillet blev arrangeret af Skovlunde Byteater i samarbejde med Rosenlundskolen. Spillet blev skrevet af Gordon Rasmussen med rigtig middelalder musik af Stefan Teilmann Laub Nielsen.

Instruktør og scenograf var Ulla de Frey, som har en lang teatererfaring som både instruktør og scenograf. Hun satte spillet op som totalteater med flot scenografi og lyd- og lyseffekter.


Stykkets indhold og intentioner.

Egnsspillet foregår omkring selve "fødselsdagen" i 1249, hvor storbonden Asmund Svendsen efter de gamle papirer skulle have overdraget sine gårde og jorde i "Scowerlunde" til Æbelholt kloster. Der digtes en historie om bl.a. baggrunden for dette, et nogenlunde korrekt tidsbillede, men også med mange paralleller til nutidens Danmark.

Det lille bondesamfund befinder sig i en urolig tid med kongemord, borgerkrig, og kampen mellem kirke, adel og kongemagt. De enkelte bønder ville helst bare passe deres eget, dyrke deres jord og leve deres velkendte fredelige liv, men omverdenen vælter ind over dem: De skal betale skat til både kirke og lokale herremænd, de skal være soldater eller arbejde med at bygge kirker, der kommer flygtninge, håndværkere fra fremmede lande og rejsende gøglere og sigøjnere.

Også dengang var der ildeset kærlighed og generationskonflikter, når de unge ville noget "mere" end forældrene. Eller blevet grebet af nye ideer, så de f.eks. ønskede at komme ud i verden som ædle riddere, forlade landsbyen og starte en ny landsby, eller gå i kirkens tjeneste.

Udenom selve historien skrev Ulla de Frey en folkelivsramme med smed, sære og kloge koner, luder, landsbytosse m.fl. Egnsspillet varede ca. 2 timer og indeholdt både alvorlige scener, historiske anekdoter og stadig aktuelle problemer - men også kærlighed, fest og farver.

Der var ca. 50 medvirkende på scenen, og mange personer bag scenen for at skabe en flot og ægte middelalder stemning, bl.a. med opbygning af en hel lille middelalder landsby med gårde og gadekær med vand i.


Projektets forløb.

De første forberedelser, ideer og aftaler begyndte allerede i 1998. Tidsplanen i 1999 blev pænt fulgt:

Maj - juli 1999 Egnsspillet og musikken skrives
12. august Offentligt orienteringsmøde, interesserede kan tilmelde sig
august - november Øveaftener for drama og folkeliv hver tirsdag og torsdag aften
Fremstilling af kulisser, kostumer og rekvisitter
Tekniske forberedelser, lyd og lys, halopbygning, tilskuerpladser m.m.
PR-arbejde, pressemeddelelser, program, plakater, billetter m.m.
Samt øvrige forberedelser for stykket
6. - 9. november Opbygning af middelalderlandsby, teknik og tilskuerfaciliteter m.m. i Rosenlundhallen
10. november Generalprøve
11. november, kl. 19.30 Premiere
12. november kl. 19.30
13. november kl. 15.00
13. november kl. 19.30
Forestillinger
14. november Oprydning, genetablering af Rosenlundhallen



Økonomi og sponsorer.

Et egnsspil i denne størrelsesorden koster naturligvis mange penge. En stor del dækkes af billetindtægter og salg ved forestillingen, men der blev også søgt sponsorstøtte hos et antal lokale virksomheder.

Egnsspillets Sponsorer:
Logo for Skovlundes 750 år i 1999
Fonden for Skovlunde 750 år
Logo for Lions Club

Lions Club Skovlunde
Danske Bank logo

Den Dansk Bank, Skovlunde


Vi fik økonomisk støtte fra:

  - Home /v. Pia Bach     Skovlunde Lokalråd
  - Unibank Skovlunde     BG Bank Skovlunde

  - Vognmand Eli Rix      JK Kød & smørrebrød, Skovlunde

Opdateret d. 03.12.2024

Tilbage til Nitouche Tilbage