![]() |
Igen i år spiller Skovlunde Byteater en festlig juleforestiling for hele familien: "M/S Juliane af Godthaab" Lørdag den 25. nov. kl. 13 & 15.30 Søndag den 26. nov. kl. 13 & 15.30 i Skovlunde Medborgerhus (Fredag spilles en lukket forestilling for de lokale daginstitutioner) Billetpris: 35 kr. Se liste over de medvirkende Læs mere om forestillingen nedenunder. |
![]() |
Der er altid en mægtig stemning til julestykkerne, især fredag eftermiddag, hvor vi spiller for omegnens institutioner. Sidste år var der ca. 200 børn i salen. De mindste blandt publikum lever vældigt med og kommer tit med tilråb og gode råd til de medvirkende. Men også når vi øver (primært torsdag aften), har vi det fornøjeligt, og der opstår mange uventede situationer under øvearbejdet. |
Sidste år spillede vi f.eks. "Sønisserne", om de grumme sørøvere, som har bortført prinsesse Vanilje for at tjene en masse penge. Prinsessen er fortvivlet, men så begynder nisserne at trylle og drille sørøverne, så de bliver bange og helt vanvittige.... Denne scene er et af højdepunkterne, hvor den farlige kaptajn Guldklap kommer til at tvivle på sin sunde fornuft, og til sidst besvimer. |
![]() |