Tilbage til kaldet Tilbage

Kunst udstillinger, Lone Lumbye, august 2002


Udstillingen åbnes i cafeen:
lørdag den 3. august, kl. 11.
Fra klokken ca. 11.15 spiller duen:
"Alt er planlagt"
gamle og nye melodier på akkustisk guitar


I løbet af et liv vægtes tilgængelige muligheder ikke lige meget omkring Børn, Kæreste/Ægtefælle, Arbejde, Familie, Prestige.

Der er perioder, hvor én ting fylder mest, men der opnås ekstra livskvalitet, hvis man giver sig selv "lov" til en hobby, hvor man kan lægge alt bag sig og blive opslugt.

Person inspireret af CD cover.  Stedet er en strand ved Køge bugt


Som periodisk udøvende hobbymaler er jeg kommet lidt omkring i motivvalg, der er naturalistisk, udført i enten olie eller akvarel. Har fået undervisning i 3 sæsoner på alm. aftenskolehold af bl.a. Jane Blickfeldt.

På det hold blev en pragtfuld gruppe etableret. Vi har sammen bakset med at udtrykke gode stemninger i vore billeder, bl.a på ophold i Skagen, Sverige, Samsø, Klint, Møn og Nordsjælland, siden ....tja ca. '84.

Jeg har endvidere deltaget i holdundervisning med Birgit Langborg og Gerda Swane.

Med ovenstående vil jeg illustrere at jeg er en hobby/hyggemaler som, når der bliver tid, vil lære meget mere, for jeg har en masse billeder på nethinden, som skal på lærred.

Det er oftest små ting som giver inspiration, et fragment af et landskab set i et lynglimt fra bil eller tog, en stemning opstået enten fra musik, billeder eller ord/digte.
Glimt over Isefjorden

Avisbillede af Sophus Claussen For eksempel malede jeg billedet af Sophus Claussen efter at have læst udpluk af hans samlede digte i en artikel med et s/h portræt, som jeg brugte som "model".



Duen "Alt er Planlagt"

Duen består af Stig Tolderlund og Jørgen Wohlert, og spiller nye og gamle melodier på akkustiske guitarer.
De har indspillet en CD, og kan bookes på 4497 9327.

Opdateret d. 24.7.2002

Tilbage til kaldet Tilbage